Mesterbokseren

mesterbokseren500pxForfatter: Jørn Mader
ISBN: 978-87-93163-05-8
Filformat: epub
Sider: 181
Udgivelsesdato: November 2014

Hent læseprøve

Beskrivelse

Tom Bogs er vores største bokser gennem tiderne. Folkehelt, mediestjerne, playboy. Feteret og omgivet af fristelser. Og han havde svært ved at sige nej.

Tom Bogs var europamester i professionel boksning syv gange fra 1964 til 1974. Men det var ikke kun i ringen, han var aktiv. Mens karrieren stod på, var Bogs en af nationens mest kendte sportsfolk. Beundret af mænd, feteret af kvinder. Og den populære bokser nød det og holdt sig ikke tilbage fra at leve som idol.

Så meget desto større var faldet, da boksekarrieren sluttede. Rygklapperne var væk, også dem der havde stillet den populære sportsmand gode job i udsigt. Tom blev murer, fængselsbetjent og renovationsarbejder.

Men Tom Bogs besidder en ukuelig livsvilje og han har taget omvæltningen med energi og humor. Hans liv er fortællingen om storhed og et fald, der ikke blev til nedtur.

Jørn Mader er sportsjournalistikkens store historiefortæller. Fortællingen funkler, når Mader beretter om arbejderknægten Toms vej fra svagbørnskoloni til stjernestatus. Vi hører om Bogs’ familiekrønike med faderens redning fra en dødsdom i Nazityskland og om doping, der kunne have kostet Bogs livet i ringen.

Vi hører især om en mand med en stædig vilje til sejr i bokseringen. Der er magi i fortællingen, når Mader møder Mesterbokseren.

Om forfatteren

Jørn Mader, født 1947, uddannet journalist ved Fyens Stiftstidende, siden ved Politiken, Danmarks Radio og TV2. Mader har også været musiker, turneret og indspillet flere plader med fx Sebastian. Som skribent er Mader optaget af sproget og af at læse store fortællinger ud af samtiden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *